Malou Benoni Willumsen

Jeg har altid været fascineret af sprog og hvordan ord kan smages, føles, høres og ses.

Sprog kan bruges til at binde mennesker sammen, men også til at skabe distance. Vores sprog er en underliggende del af os. Vores sprog er med til at definere vores billede af verden, da vores verdensbillede ofte er begrænset til vores evne til at italesætte det.

Det er svært at være i den rene oplevelse, uden at sproget hele tiden vil blande sig og måske begrænse os eller farve oplevelsen – hvad enten vi taler noget op eller taler noget ned.

Hvis man skal forstå et folk eller en kultur, kræver det, at man kan forstå det sprog kulturen bygger på og som folket kommunikerer på. Nogle sprog har mange ord for noget, andre sprog kun har et fattigt ordforråd til at beskrive det selvsamme.

Nogle sprog taler til en, selvom man ikke forstår ordene og maleriet bliver for mig en undersøgelse af hvordan et ord ser ud, hvis jeg skal male det uden at tillægge det betydning, men blot ud fra smag og lyd, klangfarver, betoning og rytme.

Mine værker bygges derfor på landskaber af ord, som fysisk vendes og drejes, undersøges og smages. Deraf udspringer mine væsener. Deres handlinger og motiver afhænger af det sprog og den historie, du som beskuer bærer med dig.